tirsdag den 31. januar 2012

Jeg skærer firkanter...

...eller faktisk er jeg lige netop færdig og nu kalder køkkenet, skal have æltet en pizzadej, inden Emilie skal hentes fra legeaftale, så det sjove job med at ligge firkanterne op på den fineste måde, så de kan blive til et sengesæt, må vente lidt.



mandag den 30. januar 2012

Småstrikkerier

Jeg er lige blevet færdig med dette fine sæt til Marie, det er blevet rigtig godt, og jeg er lidt stolt, for det er første gang jeg selv har lavet lidt om på en opskrift. Djævlehuen er en kombination af en drops model og en model fra bogen Blød Begyndelse. Vanterne er fra Blød Begyndelse, men istedet for at strikke hver side færdig for sig, da jeg nåede til indtagningerne, tog jeg bare ind, som når man strikker tå i sokker, det blev da super godt.


Marie viser sættet frem - meget koncentreret.


Der er også allerede nyt på strikkepindende, det er de små blebukser som jeg linkede til i indlægget her, er ret spændt på, om de små lårbasser kan være der i, når de er færdige.




søndag den 29. januar 2012

Endnu et par smølfer og hovedet under armen...

Endnu et par Smuttii smølfebukser har set dagens lys, og er på vej med posten til deres nye ejermand.

Og så har jeg dummet mig, da jeg syede dette sengetøj til lille kusine Leah i julegave, var det med hovedet under armen, for hun ønskede sig JUNIOR sengetøj, og jeg syede, uden at tænke mig om, BABY sengetøj, så nu har jeg fået det tilbage (sætter det til salg på Amio, for Marie mangler SLET ikke), og vil lave et nyt sæt i den rette størrelse til Leah, tænker det måske skal være et patchwork-sæt, det var så hyggeligt at lave Maries.

Håber I har nydt weekenden derude, her hos os var lørdagen i lidt for højt et gear, til gengæld var søndagen heeeelt langsom, har bl.a. fået strikket på noget nyt, som jeg glæder mig til at vise - det må blive imorgen.

fredag den 27. januar 2012

Askeladens strikkeskole

Jeg er på jagt efter fine opskrifter til noget helt særligt, og da jeg er VILD med Askeladen, super lækker butik som ligger i Gammel Munkegade i Århus, måtte jeg også forbi deres hjemmeside og kigge opskrifter - der er godt nok mange skønne. Jeg opdagede også, at de har lavet en lille strikkeskole, nu kan jeg godt strikke, men jeg synes virkelig den ser overskuelig ud, selv for nybegyndere, så tænker, at der er nogen af jer derude, der kan have glæde af den. Se HER





tirsdag den 24. januar 2012

En blandet omgang shopping!

Jeg har tilbragt skønne solskinstimer med shopping i Århus idag, alt imens var Marie i flasketræning hos mormor (jeg vil bare SÅ gerne i byen på lørdag og til Rasmus Seebach koncert d. 18. februar), resultat af det snakker vi ikke om, men resultatet at shoppingturen kan i se her, helt skønt, hvis I spørger mig.

I H&M var jeg heldig og finde sådan nogle fine fine ting i de skønneste forårsfarver, så de blev indkøbt i barnets forårsstørrelse ;)




Skønne skønne overalls, cardigan og strømpebukser - jeg kan lige se dem med et par små strikkede "shorts" over, så det blev jeg nødt til at købe garn til, jeg har lige kigget efter opskrifter og hælder til denne lige nu, bare helt ensfarvede istedet.


Katteleggins var sat ned til 30 kr, så de måtte også med hjem, selvom der går noooget tid før de kan passes.

I Stof2000 blev det udover garnet ovenfor til disse lækre stoffer



I Søstrene Grene måtte et kludetæppe til soveværelset og nogle af de fine krukker med hjem. Jeg kunne i øvrigt have købt mig fattig i melamin i nye farver, men lod være...lige ind til næste gang.



Jeg fik mig også et par nye vinterløbetights, idet jeg lavede et stunt sidste år, og fik hul på knæene i de gamle, var det vældig tiltrængt, og så lidt fugt til den tørre vinterhud - det er VIRKELIG nødvendigt.


Man er da totalt lykkelig ovenpå sådan en omgang shopping!

mandag den 23. januar 2012

Madglad?

Det synes jeg altid jeg bliver ekstra meget, når jeg vil være sund, det er lidt sjovt, for vores hovedmåltider  er altid sunde (altså sådan næsten altid), men når jeg så vil skære alt det søde væk (det er det der er den store synder her), er det som om, jeg fluks får mere fokus på al vores mad, jeg planlægger og tænker i mad konstant. Men nu elsker jeg også bare mad.

I dag fik vi frisk pasta med med kødboller og tomatsauce, toppet med basilikum og parmesan, det smagte altså vildt godt!


lørdag den 21. januar 2012

Morgenfrisk?

Aaaah, det ved jeg faktisk ikke om jeg er, Marie var frisk kl. 5.30, gaaab! Vi hyggede længe i sengen. Kl 8.30 venter en gang morgenspinning, så da mor skulle op kl 7, var Marie træt. Nu sover hele huset, imens jeg nyder min (første) morgenmad og Boligmagasinet.
...tænker at min søde mand bager de koldhævede boller som står i køleskabet, til jeg er hjemme igen. Man skal ikke gå under på (manglende) morgenmad!







- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 13. januar 2012

Weekend i fødselsdagens tegn

To af vores fire børn har fødselsdag i januar, så det går bare slag i slag med den ene fejring efter den anden.
Jens blev 14 år (WHAT???) d. 1. januar og imorgen bliver Emilie 7 år.
Idag havde vi besøg af alle pigerne (12!!!) fra 0.A, de opførte sig ganske eksemplarisk - selvfølgelig. Min søster har lavet den fine Kitty-kage. Hun laver normalt de flotteste kager i MMF, men Emilie ville bare gerne have alm. glasur, så det klarede moster.
Søndag står den på den store brunch for familie og venner.


Rigtig god weekend derude i solskinnet!

torsdag den 12. januar 2012

Når vinden rusker derude...

...er det da top hyggeligt at få besøg af mødregruppen.
Jeg havde bagt mine sædvanlige koldhævede boller, og så havde jeg også forsøgt mig med kærnemælkshorn, det var første gange, men de blev ret gode, rene kaloriebomber, men gode... der er marcipan og remonce indeni MUMS! ... og ikke flere tilbage...



onsdag den 11. januar 2012

Hvidt i hvidt...og det travle barselsliv.

Ja, jeg ved det godt, der er dødkedeligt her på bloggen p.t.
Jeg slettede jo den gamle header, fordi jeg havde lyst til, at der skulle ske noget nyt, men vidste bare ikke helt hvad og hvordan, men nu er der én der hjælper mig... og det bliver godt! - I kan godt forvente, at der bliver flyttet lidt om herinde den næste tid.

Jeg får iøvrigt slet ikke fulgt med i blogland for tiden, eller lavet indlæg for den sagsskyld, pyha, hvor har jeg travlt på barsel! - jeg rydder op, sælger ud, drikker kaffer og bruger tid på alle mine børn og nyder at hende her:





...er blevet SÅ glad og nem. Det er altså bare fantastisk ovenpå en lidt hård start.

onsdag den 4. januar 2012

Udsalg!

Mindstepigen vokser og vokser, så nu er det allerede tid at sælge ud af tøjet i str. 62. Sådan ser stuen ud imens det står på...