Min søster havde termin i lørdags...(iiiih, kom nu baby!!!) det vides ikke, om der gemmer sig en lille pige eller dreng i maven, så alle forberedelser er neutrale. På vores campingferie fik jeg færdiggjort en lille cardigan i det blødeste alpaca/silk. Opskriften er rillecardiganen fra Babystrik på pinde 3 af Lene Holm Samsøe. Bare så sød... og jeg er allerede igang med én mere til en anden gave, sssh....
mandag den 5. august 2013
søndag den 4. august 2013
Mon I stadig er derude?
Min blog har været virkelig forsømt - LÆNGE, gad vide om I stadig læser med?
Jeg savner at blogge - og ikke mindst at følge med på alle de andre blogs, det er bare blevet til alt for lidt den seneste lange tid - det vil jeg lave om på, så dette er startskuddet tilbage i blogland.
Jeg har nydt en lang og skøn sommerferie med min familie i solrige Danmark - er I klar over, at vi har et virkelig skønt land? Suk! - jeg får altid lyst til, at flytte alle de steder hen, hvor vi holder ferie... I år gik turen til henholdsvis Als og Thurø, sidstnævnte var det nu 5. år vi besøgte og det er stadig favoritten.
Billederne er fra Als, nærmere bestemt fra Sønderby på Kegnæs, hvor vi lå på den virkelig idyllisk beliggende Sønderby Strand Camping.
Abonner på:
Opslag (Atom)