søndag den 25. december 2011

Glædelig jul!

På trods af, at jeg vel burde have god god tid, når jeg nu er på barsel, synes jeg bare december er FLØJET afsted, jeg har da slet ikke nået alt det, jeg havde forestillet mig. Men det gider jeg altså ikke stresse over nu, så nu laver jeg, nogle af de juleindlæg som skulle have været... det er jo også stadig jul her d. 25. december :)

Gaverne matchede ikke i år, men jeg synes de blev fine hver for sig alligevel, i hvert fald var de hyggelige at pakke ind - her et lille udsnit at de mange mange gaver som den store familie fik!


Se også lige mine skønne julebørn, både store og små klarede hele juleræset SÅ fint!



 Jeg har fået strikket endnu en julekugle, den fik min mor i værtindegave, da vi var til julehygge hos dem d. 23. december. I løbet af året vil jeg strikke nogle til mig selv... jeg har nemlig fået bogen af min søde mand i julegave, så behøver jeg ikke låne af min veninde mere :)


Jeg håber I alle nyder juledagene.
Her hos os står dagen idag på TOTAL afslapning og imorgen skal vi holde julefrokost med min familie i mine forældres sommerhus, det glæder jeg mig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar