lørdag den 28. april 2012

Har du husket at deltage...

...i min give away?


Det foregår lige HER - vinderen trækkes på tirsdag d. 1. maj!



torsdag den 26. april 2012

Travlhed, men....

...der er overblik, og jeg tror det bliver SÅ godt :)

Konfirmationen nærmer sig, bordpynten er så godt som færdig (mangler lige en stak bordkort endnu), tøj er indkøbt, hår er klippet, maden laves af folk i forsamlingshuset, drikkevarer er indkøbt og bliver transporteret imorgen, og ikke mindst hemmeligheder er forberedt - kort og godt, vi er snart klar til søndag. 

Her er lige et lille smugkig på noget af bordpynten.


Når mandag og tomheden rammer (sammen med forhåbentligt en masse nye gode minder), er jeg forberedt. Jeg har nemlig indkøbt nyt garn til disse to projekter. Det kribler allerede i fingrene, men jeg skal liiiiige...

 Undertrøje fundet HER

Babybukser fundet HER


Jeg vil også benytte lejligheden til at sige velkommen til alle de nye læsere som har fundet vej på det sidste, og tak til alle jer der har haft lyst at deltage i min give away - hvis ikke du er med, kan det nåes endnu.

mandag den 23. april 2012

Hvad skal man dog ønske?

Den 1. maj har jeg 5 års jubilæum på mit arbejde, og idag fik jeg så en besked fra en af mine søde kolleger om, at de gerne ville have nogle ønsker, så nu sidder jeg her i drømmeland, er det ikke bare skønt?

Kære kolleger, jeg ønsker mig alt dette, god fornøjelse med at vælge, hehe... det hele er fundet på moodsshop.dk, men kan jo helt sikkert også findes andre steder :)












torsdag den 19. april 2012

Jeg pønser på en jakke...

Marie mangler en jakke, og jeg har tænkt mig at sy den selv.
Det bliver samme Elsebeth Gynther model som disse, jeg tidligere har givet væk som gaver.



Her er et lille snapshot fra materialebrainstorm igår, jeg har nu sat saksen i stofferne, og håber det bliver godt!?





tirsdag den 17. april 2012

Med igen...

Ovenpå påsken var jeg blevet helt hægtet af, var næsten væk fra symaskinen i 14 dage, det kan mærkes, så det var skønt med en koncentreret sydag igår, og med denne stak sendt afsted igår, er jeg med igen. Nu mangler kun en enkelt sommerhat, og den er i maskinen netop nu, venter bare på Maries næste lur ;)



Der sker så meget med Marie for tiden, hun har fået de sidste par uger, fået to tænder, lært at sidde og krybe, spise rugbrød og andre små bidder. Hun bliver pludselig så stor. Det er lidt pudsigt med hende, for hun er bestemt ikke en pige som har travlt, man så tager hun alligevel lige et ryk indimellem, og så er hun med igen (næsten lige som med morens syarbejde, hehe).


Endnu en skønling...

Denne sommerhat blev sendt afsted forleden, jeg er ret vild med de tøsede farver, jeg håber modtageren bliver det samme!




Du kan vinde en af mine sommerhatte ved at deltage her.

tirsdag den 10. april 2012

Konfirmationsforberedelser

Vi har haft en dejlig dejlig påske her i familien, helt tilpas med en blanding af praktiske opgaver, hygge med familie og venner og masser af god mad.
I påsken er det også for alvor gået op for mig, at vores store søn skal konfirmeres lige om lidt, altså virkelig lige om lidt, der er mindre end tre uger til, så nu er der kommet gang i forberedelserne, egentlig skal vi ikke rigtigt stå for noget selv, men jeg kunne slet ikke holde ud, hvis bordet ikke blev bare lidt personligt. Vores konfirmationsfest er lidt speciel, Jens går nemlig i klasse med min lillebror, så der er stor fælles fest, og min mor var heldigvis helt med på idéerne til pynten.




mandag den 2. april 2012

Give away her på bloggen!


Endelig er det tid til en give away, en rigtig 'forårs give away', præmien er selvfølgelig en valg fri sommerhat. Vælg én af dem, som jeg allerede har syet, (de færdige ligger i min Amio-butik - der kommer flere på i den næste tid), eller få syet en specielt ud fra egne ønsker (de viste hatte er ekspempler og det garanteres ikke, at der kan laves flere helt magen til). Sommerhatten er vendbar, så der er mulighed for 'knald' på den ene side og noget mere neutralt på den anden side.
Sommerhattene syes i str. 48, 50, 52, 54, 56 og 58 cm, hvilket betyder, at de passer de fleste, både børn og voksne.

Reglerne:
Du skal være tilmeldt fast læser her på bloggen for at deltage - altså fremgå af den lille oversigt af faste læsere ude i højre side - du tilmelder dig ved at klikke på 'fast læser' øverst på siden til venstre, når du er logget ind på din google-konto.

Du kan deltage med:
1 lod - for en kommentar herunder
3 lodder - for at linke til min give away fra din egen blog, brug øverste billede.

Når du nu alligevel lægger en kommentar, kan du jo skrive hvordan DIN (eller dit barns) sommerhat skal se ud. Skriv også, om du deltager med 1 eller 3 lodder og husk at skriv din mail-adresse, hvis du ikke selv har en blog.

Jeg håber I har lyst at deltage. 
Pøj pøj, Christina