Viser opslag med etiketten Retrostof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Retrostof. Vis alle opslag

fredag den 22. marts 2013

Imens jeg venter





 




...på at blive rask, venter også en masse projekter... Ej ok, den hæklede elefant som er ved at tage form (og fjernbetjeningen), ligger lige ved hånden på sofabbordet.

Ved symaskinen ligger vimpler til en flagranke (magen til denne), som kun mangler en presning og at blivet syet på bånd.

På gulvet ligger to stakke med fine stoffer, som skal forvandles til to babytæpper.

Og så ligger der fire retrodarlings med børneprint, som inden længe, skal blive til noget til Marie (tror jeg nok).

Udenfor er der stadig masser af sne, så vi fodrer fuglene på vores overdækkede terrasse - stor fryd for hele familien, at kunne følge med i at fuglene spiser morgenmad samtidig som os.

God påskeferie til jer der allerede er så heldige nu!

onsdag den 30. november 2011

Selvom her er lidt stille...

...så er jeg faktisk ganske flittig.

Idag har jeg syet disse to fine kjoler til Anna, dem skal hendes søde piger bruge til jul. Jeg fik næsten frit spil, ønskerne var, at kjolerne ikke skulle være ens, men i samme stil, skulle kunne bruges mere end kun til jul, og gerne måtte have applikation i noget retrostof - nu håber jeg bare de lever op til forventningerne!


Derudover har jeg fornyligt syet disse smølfeoveralls og bukser med retrolapper.


Jeg har som sædvanligt også gang i flere projekter på strikkepindende...


... og så er der jo også lige den der dåb på søndag, den kommer vidst til at kræve fokusset resten ugen ;)

Glædelig december til jer!

mandag den 3. oktober 2011

Se hvor en fin give away hos Mama Lola!

Er du også til retrostoffer og -tapeter? Så skynd dig ind og deltage HER


fredag den 30. september 2011

En fin lille samling

Posten har igennem den sidste tid haft nogle rigtigt hyggelige pakker med til mig, så efterhånden har jeg da en fin lille samling af retrobørnestoffer.

Jeg har handlet med Ulla, Mette og Anita. Tak for det :)


tirsdag den 27. september 2011

Hvad svigermors loft gemte # 2

Nu fik jeg så bevæget mig ud for selv at kigge nærmere på godterne! og WOW det var sørme godt. Prøv lige og se disse lækkerier jeg slæbte med hjem!... deriblandt ELEFANTER, jeg fik totalt hjertebanken, da jeg så dem ligge i bunkerne, desværre må de vidst siges at være døde de elefanter, betrækket er rigtig slidt og meget forvasket, men jeg kunne altså ikke lade dem ligge alligevel.

Det blev til:

Babydynebetræk:




 Voksendynebetræk:

En nederdel i skønt skønt stof:

Babystrikjakke, knapperne skal lige hæftes:

En hjemmesyet jakke:

En ugle t-shirt, ville den ikke blive et hit, hvis Småfolk genproducerede den?:

Små håndsyede quiltede sko:

To par hjemmesyede bukser, mest tiltænkt som inspiration:

Er det ikke bare nogle lækre sager? Der var i øvrigt SÆKKEVIS af babytøj i den fedeste 70'er stil, langt det meste var desværre bare meget slidt, øv bøv.
Jeg takker min søde svigermor for sit samlergen, tænk at have gemt det i alle de år, SKØNT!

mandag den 19. september 2011

Hvad svigermors loft gemte

Mine kære svigermor er igang med sortering på loftet, og jeg har ofte spottet, at der gemmer sig mange fine ting der, så jeg nævnte for hende, at hvis hun nu skulle falde over noget 70'er sengetøj, ville jeg være en lykkelig aftager. Og SE så lige hvad min mand kom hjem med igår, efter et besøg der... juhuuu! hvor heldig kan man være?


Jeg har faktisk også fået fine stoffer med posten de sidste dage, de må have et indlæg senere :)

torsdag den 21. juli 2011

Ta daaaaaa #2 (babydynebetræk)

Så kan jeg fremvise dagens ta daaa.
Tre sæt sengetøj til lillesøster er det blevet til. Jeg synes det er ret sjovt at sy sengetøj, så det bliver sikkert til flere :)
Det er første gang jeg har forsøgt mig med tittebånd, det bliver altså bare fint - lige prikken over i'et.

Det brune stof har jeg fået af en kollega/veninde, som havde overtaget et sommerhus fra sine svigerforældre, hvor sengetøjet lå i, og de ville ikke selv bruge det. Jeg fik to hele sæt i voksenstørrelse - hvor heldig kan man være?!
Både det koralfarvede stof og stoffet med kaniner har jeg købt hos Line, som har den fine stofshop Xoeinding, det kan varmt anbefales at handle hos hende, det er anden gang jeg har gjort det :)






Nu vil jeg tage med min mand og mine drenge i biffen og se Harry Potter :)

onsdag den 20. juli 2011

Smugkig

Jeg leger med retrostof og tittebånd :)



- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 14. juli 2011

To do # 2 (Babydynebetræk)

Jeg napper en omgang mere af Mettes "To-do-leg".
I denne uge er opgaven noget, jeg længe har glædet mig til - nemlig at sy dynebetræk til lillesøster i maven. Jeg har ingen købt, fordi det hele tiden har været planen at sy selv, og jeg vil altså gerne have det ordnet inden vi tager på campingferie næste lørdag.
Der skal i hvert fald syes 3-4 stk... mindst 2 inden torsdag :)
Mon ikke noget af alt mit retrostof kommer i brug?


EDIT: Jeg kan se at Mette holder (en velfortjent, vil jeg mene) "To-do-ferie" - men jeg kører bare lige min egen lille to-do i denne uge, for det skal jo gøre, og jeg gider jo også godt, hehe :)

torsdag den 7. juli 2011

Ta daaaaaa #1 (Sengetæppe)

Pyha det holdt hårdt!
Godt nok er sengen fed og praktisk, men det er knap så praktiskt når der skal syes sengetæppe! 3.70 m måler tæppet, det var et stort arbejde, og jeg er ikke helt tilfreds med finishen, men nu er der et sengetæppe og det føles rigtig godt at sige: "TA DAAAA!"

Jeg var lidt nervøs for, om farverne var for anderledes / for lidt matchende til dem sengen har i forvejen, men omvendt har jeg fra starten bestemt, at jeg ikke ville være slave af bestemte farver i værelset, en svær balance synes jeg. Nu hvor tæppet ligger der, synes jeg faktisk, det look jeg gerne vil have, er lykkedes meget godt, og så skal der nok blive lidt mere samling på farverne, når der også kommer noget på væggen.

Fleecen på bagsiden fandt jeg til 30,- pr. m i Stof2000, super skønt når nu jeg skulle bruge så meget :)




søndag den 26. juni 2011

Skønne solhatte!

Jeg har syet fire skønne solhatte idag. Alle vendbare og med 70´er stof på den ene side og efter Elsebeth Gynthers mønster.

De er str. 54 cm (5-7 år, sådan ca.) og kommer til salg i min Amio-butik i aften, til 185,- inkl. porto pr. stk.

onsdag den 22. juni 2011

Heldige mig!


Se lige hvor heldig jeg har været idag.

Jeg har både modtaget den fine fine hæklede ugle, som jeg var så heldig at vinde i en Give Away her hos Lene. Den er virkelig skøn, og hovedet er lagt i blød for at finde ud af det helt rette at anvende den til.

Derudover var der også post fra Wenche - jeg var nemlig så heldig, at jeg i søndags fik fingrene i en retro stofpakke og et sæt juniorsengetøj til lillesøster.

Og som om det ikke var nok, kom der også en pakke fra MILK med alle de lækre sager, jeg havde bestilt til Emilie og så lå det nye BoligLiv i postkassen. Nam nam for en dag! Må man godt blive lidt forelsket i postmanden så?
Posted by Picasa

søndag den 19. juni 2011

Loppefund fra Ingerslev



Endelig kom jeg forbi kræmmermarkedet på Ingerslev - for første gang i denne sæson. Bare et helt lille smut, men Magnus gjorde mig selskab, så det var hyggeligt, og disse fine ting fik vi med hjem.

Den blå emaljeform var tiltænkt legehuset, men Rune mener den skal hænge i køkkenet - jeg ved ikke helt...?
Stoffet købte jeg af hende her, sjovt lige at hilse på hende :)
Wiinblad platterne kostede kun 20 kr. stykket. De skal hænge på en "billede-væg", som jeg lige kan se for mig, men som ikke er etableret endnu. Det er platterne 'januar' og 'maj' - månederne hvor vores børn er født.