Viser opslag med etiketten Blød Begyndelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blød Begyndelse. Vis alle opslag

onsdag den 21. marts 2012

En ny strikket sag...

Marie har fået en ny striktrøje, den var hurtigt strikket på pind 5 og med to tråde af den blødeste bløde alpaca, det er denne opskrift fra det nyeste baby drops.
Huen (fra Blød Begyndelse) strikkede jeg til min niece, da hun var mindre, den er dog stadig noget stor til Marie, derfor skulle hun have haft en anden, men som I måske så i dette indlæg, blev den alt for lille, synes ellers den var så fin i farverne, og blandt andet i resterne fra denne cardigan. Må se, om der kan blive til en mere.


Marie slappede fuldstændigt af på gårsdagens eftermiddagstur med åben kaleche og blå himmel, så jeg kunne ikke lade være at skyde hende med telefonens kamera.

fredag den 2. marts 2012

En hel lille kollektion...

...er det blevet til, af de strikkede hagesmække.
De er perfekte til tv- og snakkestrikning, og jeg må erkende, at det er den slags strikning jeg gør det mest i. Og så er det helt perfekt at få brugt alle bomuldsgarnsresterne, på noget hvor man vitterligt kan strikke til en farve er brugt op - derudover er hagesmækkene langt mere anvendelige end jeg havde forestillet mig. Ren succes!


onsdag den 22. februar 2012

Blogger krea-klub

Uh jeg er spændt, i aften starter Krea-klubben nemlig op, det er Anna og Fie der står bag, og vi er vidst 8 krea-piger, som skal mødes. Jeg kender ingen, men tænker, at vi nok skal have masser at knævre om?!

Og hvad skal jeg så have med af krea-projekt? Mon ikke det bliver hagesmækken, som jeg slog op til igår aftes? Det er så dejligt nemt at medbringe strikketøj, og projektet er godt at snakke til.


Restestrikning og endehæftning

Jeg hæfter ender, rigtig mange ender, for jeg har bestemt, at nu VIL jeg altså have nogle af alle de ufærdige projekter HELT færdige. Tæppet her strikkede jeg i sommers, imens jeg var højgravid, og siden har det bare ligget, det er da ærgerligt.




Udover at færdiggøre projekter, har jeg lige sorteret i al mit garn, og jeg har virkelig mange rester, især af bomuldsgarn, så i går aftes strikkede jeg en restehagesmæk, det var ikke helt iregnet, at den røde rest ikke rakte til begge stropper eller faktisk ikke engang til den ene, så den anden strop måtte blive orange - og lidt længere end den anden. Jeg lover, at den ikke kommer til ligge lige så længe som den sidste hagesmæk fra dette indlæg, inden der kommer knap i, tror faktisk jeg gør det med det samme.
Der er allerede slået masker op til endnu én, synes modellen er så skøn, og så suger den faktisk rigtig godt, og det er da en genial måde, at får brugt garnresterne.


 Jeg har totalt hjemmehyggedag idag, så har lige nydt rester af aftensmaden fra igår - intet mindre en verdens bedste grøntsagslasagne, mon I er interesserede i opskriften?




tirsdag den 14. februar 2012

Svært at vælge!

Jeg har virkelig mange ufærdige projekter liggende, mange af dem er næsten færdige. Blandt dem var denne hagesmæk, som jeg for længe siden, længe før der var tænkt på Marie, strikkede af en rest mintgrøn garn.
Den er jo ikke lige frem tøset, så tænkte at den kunne peppes op med en farvet knap, men sikke svært det så var, at vælge imellem alle de fine farver, jeg fik næsten lyst til at sy alle på, men



Jeg valgte den orange. Hvilken havde du valgt? Måske den naturfarvede, som det oprindeligt var planen?


mandag den 30. januar 2012

Småstrikkerier

Jeg er lige blevet færdig med dette fine sæt til Marie, det er blevet rigtig godt, og jeg er lidt stolt, for det er første gang jeg selv har lavet lidt om på en opskrift. Djævlehuen er en kombination af en drops model og en model fra bogen Blød Begyndelse. Vanterne er fra Blød Begyndelse, men istedet for at strikke hver side færdig for sig, da jeg nåede til indtagningerne, tog jeg bare ind, som når man strikker tå i sokker, det blev da super godt.


Marie viser sættet frem - meget koncentreret.


Der er også allerede nyt på strikkepindende, det er de små blebukser som jeg linkede til i indlægget her, er ret spændt på, om de små lårbasser kan være der i, når de er færdige.




onsdag den 30. november 2011

Selvom her er lidt stille...

...så er jeg faktisk ganske flittig.

Idag har jeg syet disse to fine kjoler til Anna, dem skal hendes søde piger bruge til jul. Jeg fik næsten frit spil, ønskerne var, at kjolerne ikke skulle være ens, men i samme stil, skulle kunne bruges mere end kun til jul, og gerne måtte have applikation i noget retrostof - nu håber jeg bare de lever op til forventningerne!


Derudover har jeg fornyligt syet disse smølfeoveralls og bukser med retrolapper.


Jeg har som sædvanligt også gang i flere projekter på strikkepindende...


... og så er der jo også lige den der dåb på søndag, den kommer vidst til at kræve fokusset resten ugen ;)

Glædelig december til jer!

onsdag den 26. oktober 2011

Færdig kørepose!

Da børnene og jeg i efterårsferien nød et par dage i mine forældres skønne sommerhus, fik jeg strikket køreposen færdig og syet den sammen. Nu har den også fået knapper i, og kan erklæres for færdig, jeg synes den er blevet helt vellykket.

Her er den med indhold, selvom den er lige rigeligt stor nu, er jeg alligevel bange for, at den ikke kan passe hele vinteren, men så må jeg jo bare strikke én mere.

Opskriften er fra Blød Begyndelse, som jeg efterhånden har reklameret for en hel del gange, den ER bare god - jeg er allerede igang med næste model derfra :)




søndag den 18. september 2011

Aftenro!

De sidste 4 aftener har Marie sovet hele aftenen (hvor mange gange hun så har været vågen om natten snakker vi ikke om - men det sætter sit tydelige præg på moren). Det har givet luft til igen af få gang i strikkepindene... et dejligt overskueligt projekt på tykke pinde.


onsdag den 24. august 2011

Den røde tråd...

Melder hermed færdig med de lilla bomuldsstrikbukser.
Jeg kunne ikke lade være at give dem en rød snor - det fik dem til at passe perfekt til Hollys bodyen!
Sødt, ik?
Meeen når det er sagt, så ER jeg altså mere til uldstrik, synes de er blevet noget slatne i det, jeg er ikke helt tilfreds, men nu må vi se hvordan de bliver i anvendelse, i hvert fald var de et forsøg på, at lave noget der ikke var helt så varmt, som alt det andet babytøj jeg har strikket.




tirsdag den 23. august 2011

Ugens (strikke)projekter!

Med kun 8 dage til termin er det vidst på tide, at jeg får afsluttet disse strikkeprojekter... hvis jeg først føder, er jeg bange for, at de aldrig bliver færdige.

Det er små bitte ragsokker i blødeste alpaca, lilla bomuldsbukser og så det stribede tæppe i dobbeltbomuld som bare er super lækkert blødt og tungt, mmh.

Spændende om jeg når det - pyyh det er hårdt arbejde at have barsel ;)


fredag den 15. juli 2011

En hyggelig pakke

Der er rigtigt gået forberedelse i den herhjemme - men det er vel også det barselstiden er til for, ik?
Og med denne pakke som kom idag fra Babynature.dk kan flere ting streges fra huskelisten, SÅ dejligt :)


Den lille djævlehue, jeg er gået igang med at strikke, må også betegnes som værende en del af forberedelserne.


fredag den 17. juni 2011

Færdiiig! og lidt stolt!

Så har jeg fået syet knapper i den lille gule cardigan, den er da lækker - og så er den lille bitte. Jeg forstår ikke helt, at vi skal have sådan et lille menneske i huset igen om ca. 2½ md. Det er så længe siden sidst.


torsdag den 2. juni 2011

Finito!!! Patchworkpude!

Jeg har længe.. VIRKELIG længe, haft dette stykke patchwork arbejde til at ligge, manglede kun monteringen. Nu er det endelig gjort, og puden er da blevet super fin. Den er egentlig til Emilies værelse, men lige nu står den fint i gyngestolen i stuen.


Samtidig skrider arbejdet med den lille gule cardigan med snoninger fint frem. Bagstykket og det ene forstykke er færdigt nu. Glæder mig til at kunne sy den sammen, tror den bliver lækker.
Farven er vildt svær at fange med kameraet, så den ligner faktisk slet ikke billedet, haha.