onsdag den 22. januar 2014

Svært at vælge farve...og noget om den der udfordring.




Den der udfordring spørger stadig...jeg er ikke helt på endnu, men tror jeg hopper med!?

I hvert fald har jeg bestemt mig for, at jeg vil strikke denne...snart! jeg har nemlig haft Helga Isagers bog 'Strikketøj' med opskriften i, til at stå et par år nu - efter jeg så min venindes fine cardigan i patent, måtte jeg bare strikke den, men det er aldrig blevet,så nu skal det altså være. Det vil iøvrigt være den første trøje til mig selv - ever! det er da på tide.

Jeg påtænker at prøve garnudsalgs højlandsuld, det er til at betale sig fra og fåes bare i så mange lækre farver, det er slet ikke til at vælge, skal det mon være stålgrå, havregrød, lyng, honning, åbent hav eller artiskok?





5 heldige vindere!



Lige om lidt får Helle, Ida, Pia Louise, Maj-Britt og Helle en mail fra mig - de har nemlig alle vundet en billet til Alt om håndarbejde messen d. 31/1 - 2/2, det er jo lige om lidt. Jeg håber, I alle vil kigge forbi blogger-standen 'Blogosfæren', I kan læse mere om os her: 'Blogosfæren'.

torsdag den 16. januar 2014

Lidt nyt om AOH-messen


Forberedelserne til messen er i fuld gang. 

Vi på bloggerstanden planlægger og arrangerer på livet løs, hvad skal vi have med? hvordan skal vi stille op osv. osv. det bliver bare så spændende og helt vildt godt!

Der er planlagt følgende workshops på vores stand: 

Fredag: kl. 11-12 og kl. 14-15 med Camilla og Anne (Papirfoldning)
Lørdag og søndag: kl. 11-12 (Stempler med Puk), kl. 13-14 (Hækling med Karen), kl. 15-16 (Papirfoldning med Camilla og Anne)
Man skal ikke tilmelde sig, men dumper bare ind og deltager i kreativiteterne - og lærer måske noget nyt? jeg glæder mig helt vildt og håber du kigger forbi og hygger med.


- husk at du stadig har chancen for at vinde billetter, jeg trækker 5 vindere imorgen, klik blot ind og deltage her.

onsdag den 15. januar 2014

Strikkeudfordring!?


Åh, har I set Cecilies geniale udfordring? 

Jeg er SÅ fristet til at hoppe med, for der er jo så meget jeg godt kunne tænke mig at strikke og derfor har jeg altid gang i alt for mange projekter på én gang, jeg kan altid liiiige slå op.
Jeg overvejer at deltage for jeg tror, at udfordringen vil hjælpe mig med at holde fokus på at færdiggøre mine projekter, men samtidig er jeg også lidt nervøs for det ekstra pres på skuldrene!? - det er jo ikke derfor jeg strikker, hmm...

Men fluks er jeg igang med at kigge på alle de lækre opskrifter, jeg kunne tænke mig at kaste mig over - et af mine mål for 2014 er at strikke en trøje til mig selv, måske kunne det ligefrem blive flere?







tirsdag den 14. januar 2014

Noget om Smuttii

Jeg har fra jeg blev selvstændig i sommers, været meget bevidst om, at bloggen her ikke skulle være en 'Smuttii.dk' blog, altså ikke en blog hvor det handler om at sælge (det har jeg jo min Facebook-side og min webshop til), men en blog som handler om hele mit liv og alt det kreative jeg laver, men det har betydet, at her er blevet noget 'stille', og når jeg tager et kig tilbage over bloggen viser den slet ikke noget om hvad jeg egentlig beskæftiger mig mest med p.t., for det jeg gør hver dag er jo at sy og sy og sy og de produkter jeg har vist herinde tidligere er ret forældede nu og det er jo lidt skørt, for selvom jeg næsten udelukkende når at sy til shoppen, kan det jo sagtens inspirere alle jer kreative der læser med her, så fremover vil jeg vise mere Smuttii, jeg indleder med en stak billeder her.











søndag den 12. januar 2014

Vind billetter til Alt om håndarbejde messen


Inden længe løber Alt om håndarbejde messen af stablen, nemlig allerede d. 31/1 - 1/2.
Jeg glæder mig helt enormt til at deltage i messen med en bloggerstand sammen med en række rigtig dygtige damer, nemlig Anne, Puk, Karen, Camilla, Christina, Louise, som jeg ikke mindst helt personligt glæder mig meget til at møde, men også til at blive inspireret af, flere af dem vil holde workshops under messen - det kan kun blive godt!

Udover bloggerstanden deltager selvfølgelig en hel række virkelig spændende og inspirerende udstillere med alt hvad du kan tænke dig indenfor håndarbejde, du kan få meget mere at vide ved at følge med her.
Vil du også opleve alt dette, kan du her deltage i lodtrækningen om 5 billetter, du skal blot ligge en kommentar til indlægget og meget gerne en email-adresse så du nemt kan kontaktes hvis du er en af de heldige vindere som trækkes søndag d. 19/1 kl. 20.

Hvis ikke du er så heldig, at vinde kan de købes lige her.

2014 godt igang!


Så er det vidst på tide med lidt liv på bloggen igen igen :) 

Jeg har ikke været så flittig med kameraet på det sidste, så billederne her er taget med mobilen og fra min instagramprofil - beklager for de af jer, de måtte være gengangere.

Hos os er januar ret heftig med 2 af de 4 poders fødselsdage. Igår havde vi derfor hele familien samlet til fødselsdag, der var festligt pyntet, boller på bordet og kontante gaver der skulle gøres op - lige som det skulle være, og idag kunne vi hente en længe ønsket Ipod mini til Emilie, hun er lykkelig!

De sidste to billeder viser de sidste nye igangværende projekter (jeg har mange!) på henholdsvis hæklenål og strikkepinde, en drage som fætter Oskar skal have i fødselsdagsgave (håber ikke han læser med ;)) og en lille vest med hulmønster til Marie.







GODT NYTÅR TIL JER ALLE!