fredag den 9. marts 2012

Babysengetøj sælges

Jeg har fået dette fine sæt babysengetøj til overs.
Det sælges for 300 inkl. porto. Send mig en mail hvis det skal være dit.



torsdag den 8. marts 2012

Forårsoveralls

Mit syprojekt fra igår, blev færdigt idag. Det var selvfølgelig et par overalls, faktisk de første af slagsen jeg har syet til Marie.

Jeg har mere stof, så jeg tager gerne imod bestilling også.
Prisen for str. 3 og 6 mdr. og 1 år er 275,- og str. 2 og 3 år er 300,- - inkl. porto.
Send mig en mail hvis du er interesseret.






onsdag den 7. marts 2012

Pasteller...

Da jeg kom hjem fra en tur i byen og fik pakket alle de nyindkøbte sager ud af poserne, var det slående hvor dominerende pastellerne var, de tiltaler mig helt vildt p.t., måske fordi jeg sådan længes efter forår? eller er pangfarverne bare på retur.. jeg er ret splittet der, for i virkeligheden er jeg til det hele. Tror bare jeg blander som jeg lyster!

 Babykjole - H&M 39.95

 Keramik skåle - Søstrene Grene ca. 15,- kr. pr.- stk.

Melamin skåle - Søstrene Grene ca. 10,- kr. pr. stik 

 Hårelastikker - Søstrene Grene ca. 7,- kr.

Liberty like stof - Stof 2000 69,- kr. pr. m.

Onsdag...

Det slog mig lige, hvor en luksus det er at holde barsel, min onsdag har indtilvidere bestået af....

 Syning til egen mindste pode

 Nye farver uld til hæklede dyr

 Nyt (hurtigt) strikketøj på pindene i blødeste alpaca fra Drops

 Konfirmationsinvitationsfabrikation

Og så selvfølgelig hende her, som lige har rundet et halvt år.

fredag den 2. marts 2012

En hel lille kollektion...

...er det blevet til, af de strikkede hagesmække.
De er perfekte til tv- og snakkestrikning, og jeg må erkende, at det er den slags strikning jeg gør det mest i. Og så er det helt perfekt at få brugt alle bomuldsgarnsresterne, på noget hvor man vitterligt kan strikke til en farve er brugt op - derudover er hagesmækkene langt mere anvendelige end jeg havde forestillet mig. Ren succes!


onsdag den 29. februar 2012

En pakke er sendt

Dorte fra Pimp me up har pimpet min blog, det er sket over den seneste tid, så der er ikke nogen nyhed i det, I har sikkert set det? Jeg selv er vild med resultatet, og bliver glad hver gang jeg ser det.

Vi lavede en byttehandel - Dorte skulle pimpe og jeg skulle strikke. Så nu har jeg strikket en lille jakke til Dortes søde piger, Anna og Freja, i vendestrik. Opskrift og garn er fra Askeladen.

Dorte fik også et lille stykke retrostof med, fordi jeg synes, at netop det stykke matcher hendes nyindrettede soveværelse så fint, om hun vil bruge det til noget, bestemmer hun jo selv :)

Nu håber jeg bare det falder i god jord hos Dorte og pigerne.






tirsdag den 28. februar 2012

Hjemmestrik tilsalg

Jeg havde simpelthen fået strikket alt for mange trøjer i størrelse helt lille imens jeg var gravid, så denne skønne sag fik jeg aldrig brugt til Marie. Mon der er nogen der er interesseret i at købe den? Jeg tænker 200 kr. inkl. porto, den er ca. str. 3 mdr. og strikket i alpaca.



Fastelavnsboller m.m.

Jeg fik ikke bagt fastelavnsboller til fastelavn, men de kan da spises hele året, ik? 
Så idag da min mand arbejdede hjemme, var det oplagt at bage en omgang fastelavnsboller, jeg bruger en opskrift fra Arla, dog rettet lidt, de er altså bare vildt gode og cremen løber ikke ud:


16 stk.

Dej 
1 dl mælk 
50 g gær 
125 g blødt smør 
1 æg 
4 spsk sukker 
375 g hvedemel (ca. 6¼ dl) 

Creme 
1 æg 
2 spsk sukker 
2 dl mælk 
1½ spsk hvedemel 
1 tsk vanillesukker 

Jeg putter også et stykke mørk chokolade i hver bolle.

Bagetid: Ca. 10 min. ved 225°.

Dej: Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Creme: Pisk alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af - rør af og til.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm). Skær dejpladen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm). Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til små "pakker". Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud. Form "pakkerne" til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min. Bag bollerne midt i ovnen og lad dem køle af.



Der er kommet et lille nyt projekt på hæklenålen, Marie havde også sådan et par futter som helt ny, det var en rigtig god model, de er fra Sys Fredens hæfte, Babyhæklet.


Det er åbenbart ikke kun mig selv, der er glad for, at jeg har fået ryddet ud i min strikkekurv... vores kat, Storebror, ser også ud til at finde det ganske behageligt, hmm...





mandag den 27. februar 2012

Det er færdigt!!

ENDELIG, det tog godt nok lang tid at hæfte alle de ender, men nu er det færdigt! Jeg glæder mig til at bruge det bløde, farvestrålende tæppe til lille Marie.





Loppefund eller nærmere bloggefund

Da jeg så disse børnestole hos Boligballaden, gik mit hjerte næsten i stå, det var lige sådan nogle jeg gerne ville have, og tidligere har ledt efter, og så var de lige der, på Stinas blog, netop den dag jeg opdagede den, det må da være skæbnen?!

Nu er stolene hjemme hos mig, som lovet trængte de til en kærlig hånd, så eftermiddagen igår tilbragte min søde mand med at splitte dem ad og lime dem sammen igen. 
Nu skal de bare have en gang maling. Jeg har bare ikke helt besluttet hvilken farve eller farver de skal have, så forslag modtages gerne.